Tidsregistrering som dialog værktøj

Tidsregistrering som dialog værktøj

Hvad gør man, når bestyrelsen ønsker en bedre bundlinje… udover at spare eller sælge mere… er optimering endnu en mulighed…

Men hvordan optimere man sin konsulent forretning? Flere af de fakturerbare timer kunne være en løsning. Men hvordan får man flere af dem?

En mulighed er gennem medarbejderens ansvarsfølelse af bidrag til virksomheden, således at løn-kronen bliver lavere for de administrative opgaver og medarbejdere.

Det betyder reelt at alle medarbejdere skal have en følelse af, at de har bidraget med omsætning - eller endnu bedre et dækningsbidrag.

Endnu bedre bliver det, hvis medarbejdere så bliver involveret og får overblikket over sit bidrag løbende - dvs. dagligt eller oftere. Dermed skabes der gennemsigtighed og tillid til tallene.

Med et fælles grundlag, som er til at stole på - og ikke har været gennem administrative hænder - er der nu skabt grundlag for en dialog med sin leder, om hvorledes bidraget kan blive bedre eller måske er "for højt", således at arbejdsmængde og arbejdstyper kan tilpasses og optimeres - både for virksomheden og medarbejderen.

Hvordan realiseres dette? Umiddelbart skal der bruges fire ingredienser.

  1. En ledelse med et klart budskab og en indstilling til at skabe succes gennem glade medarbejdere.
  2. Medarbejdere som har en indstilling på at gøre en forskel for sin virksomhed og ikke mistror sin leder for overvågning, men betragter indsigt i dagligdagen som en mulighed for optimering.
  3. Et system til at fange data om tid forbrugt på opgaver, inkl. den budgetteret tid, hvad tiden sælges til, samt hvad tiden koster at levere.
  4. Et Dashboard, som viser tallene for den enkelte medarbejdere i realtid - som også lederen har læse adgang til.

Tidsregistrering er et dialog værktøj…IKKE overvågning
Gennemsigtighed = Troværdighed